5 måder til en forpligtigede tilgang til sikkerhed
Da vi voksede op, blev vi lærte vi at huske at spænde vores sikkerhedsseler. Først af forældre, senere af lærere og i sidste ende når vi lærte at køre. Mens strengere straffe for at køre uden sikkerhedsseler har bidraget til den stigende brug af sikkerhedsseler, har det bidraget til fald i ulykker. Hvor meget? I følge EU vil brugen af sikkerhedsseler redde mere end 7.300 mennesker.
Arbejdspladsens sikkerhedskultur er den samme. Din virksomhed har i sidste ende to muligheder, brug et kontrolbaseret arbejdsmiljø eller et engagementsbaseret arbejdsmiljø.
Et kontrolbaseret arbejdsmiljø er baseret på ideen om at gøre det nødvendige minimum for at undgå bøder eller straffe. I dette miljø ses sikkerheden som en distraktion fra (eller en hindring for) produktivitet. Selv når et firma har arbejdsmiljøorganisationen på plads, undlader møderne ofte at generere positive handlinger, og arbejdsmiljøproblemer får ofte ikke den øverste ledelsens opmærksomhed. Den kontrolbaserede sikkerhedsmiljø passer til mere traditionelle arbejdspladsmodeller med specialiserede roller og stive hierarki.
Et engagementsbaseret arbejdsmiljø betyder, at sikkerhed ses som alles bekymring fra den administrerende direktør til den enkelte medarbejder. Forpligtende tilgang til et godt arbejdsmiljø er rettet mod at gøre sikkerheden til sin egen belønning og givende medarbejdere for at være proaktiv i at beskytte deres sikkerhed og andres sikkerhed. Sikkerhed betragtes som en nødvendig del af den samlede produktivitet og ikke som en hindring eller distraktion.
Mens et engagementsbaseret arbejdsmiljø er et samarbejde og kræver input fra alle niveauer i et selskab, har det flere fordele i forhold til en kontrolbaseret model. Her er fem eksempler på, hvordan et engagementsbaseret sikkerhedsmiljø kan forbedres:
1. PRODUKTIVITET
I et kontrolbaseret sikkerhedsmiljø finder lavest-fællesnævnerens tænkningsregler og medarbejdere ofte sig i en race-til-bund-mentalitet. Medarbejdere, der ønsker at gøre mere, “mobbes” af deres kolleger og vejledere ud af frygt for repressalier eller uønsket opmærksomhed fra øverste ledelse. Dette miljø hæmmer produktiviteten og medarbejdervæksten. Selvom der kan være nogle kortsigtede fordele ved denne tænkningstilstand, kan det på langt sigt kun gøre mere skade end godt.
At skabe en engagementsbaseret sikkerhedskultur kræver, at alle fra administrerende direktør ned, spiller en positiv rolle i skabelsen og opretholdelsen af et sikkert arbejdsmiljø. Når den slags kultur eksisterer, forbedrer det medarbejdernes moral og dermed øger produktiviteten, og fraværet falder.
2. PERSONLIG ANSVAR
I et kontrolbaseret sikkerhedsmiljø ignorerer medarbejdere ofte sikkerhedsadvarsler, glemmer at bruge PPE og siger ikke noget, hvis de opdager, at en medarbejder ikke bruger PPE. Dette fører til flere ulykker, der kan skade moralen og virksomhedens bundlinje. Derudover skal tilsynsførende bruge mere af deres tid til at "overvåge" medarbejderne for at sikre, at de følger sikkerhedens bedste praksis, og at de skal minde medarbejderne om disse problemer, så gør det sværere for vejlederne at effektivt udvikle deres hold på lang sigt.
Når en arbejdsplads har en engagementsbaseret sikkerhedskultur, er medarbejderne mere tilbøjelige til at tage deres sikkerhed og deres medarbejders sikkerhed mere alvorligt. Det betyder, at de er mere tilbøjelige til at bruge deres personlige værnemidler og følge sikkerhedsregler uden at skulle have behov for yderligere træning og påmindelser. Dette reducerer også behovet for yderligere tilsyn fra ledelsen, så ledere kan fokusere på vækst og forretningsoptimering.
3. KOMMUNIKATION
I et kontrolbaseret miljø er medarbejderne tøvende med at tale om dette når de ser problemer, af frygt for at blive mærket som klager. Hvis de taler om dårligt arbejdsmiljø og ikke ser et svar på deres bekymringer, er de mindre tilbøjelige til at tale om dette igen i fremtiden.
Med en engagementsbaseret sikkerhedskultur på plads, er medarbejderne mere tilbøjelige til at rapportere potentielle sikkerhedsproblemer, fordi de mener, at deres bekymringer bliver hørt og taget alvorligt. Dette giver dig mulighed for at løse mindre sikkerhedsproblemer, før de bliver alvorlige bekymringer.
4. BUNDLINIEN
For mange virksomheder er det eneste, der koster mere end at skabe en engagementsbaseret sikkerhedskultur, ikke at skabe en engagementsbaseret sikkerhedskultur. Da arbejdspladsen bliver mere specialiseret, er det sværere end nogensinde at erstatte faglærte arbejdere. En arbejdspladsskade eller ulykkespris koster nemt tusindvis af kroner i regninger, bøder og juridiske udgifter. En dødelig arbejdsulykke kan nemt koste i tusindvis af kroner. Og det er kun de direkte omkostninger. Derudover oplever virksomhederne ofte indirekte omkostninger, herunder rekruttering og uddannelse af nye medarbejdere og øgede forsikringsomkostninger.
At have en engagementsbaseret sikkerhedskultur kan kræve en investering i starten, men det kan give et positivt investeringsafkast på lang sigt. Faktisk har EU-OSHA fastslået, at hver krone investeret i sikkerhed giver et afkast på 4 til 6 kroner på lang sigt.
5. OMDØMME
Når medarbejderne føler, at ledelsen tager deres sikkerhed seriøst og giver dem mulighed for at prioritere det, er medarbejderne mere tilbøjelige til at tale positivt om din virksomhed. Når det modsatte er sandt, er medarbejderne mere tilbøjelige til at flytte deres utilfredshed online. Tror du ikke det vil påvirke din virksomhed? En faktisk undersøgelse viser, at 83 procent af jobsøgende sandsynligvis vil basere deres beslutning om, hvor de skal ansøge ud fra virksomhedens anmeldelser og 46 procent vil afveje et virksomheds omdømme, før de accepterer et jobtilbud.
Klar til at opbygge eller forbedre sikkerhedskulturen i din virksomhed?
