Arbejdsgiveransvar i forbindelse med arbejdsmiljø
Hvem har ansvaret i forbindelse med arbejdsmiljøet på en arbejdsplads I de fleste bekendtgørelser fra Arbejdstilsynet, er der beskrevet at Bygherrer og Arbejdsgiver har ansvaret for arbejdsmiljø på byggepladser. Men i virkeligheden er den en Hovedentreprenør der udfører opgaven for bygherreren og indlejre mandskab fra vikar virksomheder. Ved indlejring af mandskab har Hovedentreprenøren instruktionspligten overfor arbejderne. Er det her at arbejdsgiveren ikke har ansvaret for den enkelte medarbejder?
Der er ingen tvivl om, at enhver medarbejder har krav på et
sikkert og sundt arbejde. Det er intentionen med Arbejdsmiljøloven.
Den store diskussion kommer med, at Hovedentreprenøren vil
have den fulde kontrol over de indlejret arbejdere der er på projektet. På den
måde, kan hovedentreprenøren få udført opgaven som han vil.
Men konflikter det ikke med, at arbejdsgiveren – som oftest
er et vikarfirma der importere arbejdere fra Østlandene, i henhold til
lovgivningen, har ansvaret for arbejderen. Det er set på store byggepladser
hvor der er indlejret arbejdere til at udføre opgaver for en hovedentreprenør,
får flere anmærkninger fra Arbejdstilsynet om manglende kontrol af arbejdernes
udførelse af opgaver.
Hovedentreprenøren har af bygherren fået opgaven med
arbejdsmiljøet – bygherrer ansvaret – og står derfor med et dilemma, sikkerhed
fremfor fremdrift. Og hvis hovedentreprenøren samtidig har instruktionspligten
overfor indlejret mandskab, kan der hurtigt opstå kompetencestridigheder. Hovedentreprenøren
skal jo sikre sig at opgaven bliver løst til tiden (fremdriften –
byggepladsledelsen) og arbejdsmiljøet (sikkerheden – Arbejdsmiljøkoordinatoren).
Hovedentreprenøren i Danmark er normalt en stor virksomhed,
enten et dansk selskab med byggepladser mange steder eller et internationalt selskab
med internationalt islæt, hvor, afhængigt af selskabet hovedsæde er placeret,
reglerne der følges er meget internationale.
Ved en arbejdsplads i Danmark, så har arbejdsgiveren (vikar
virksomheden) stadig ansvaret. Arbejdsgiveren skal sikre sig, at der bliver
opbygget en arbejdsmiljøorganisation i virksomheden, sikre sig at arbejderne
har leverandørbrugsvejledninger og arbejdspladsbrugsvejledninger og at
arbejderne ikke bliver udsat for nogen risiko (planlægning af arbejdet). Hvis
der i aftalen mellem hovedentreprenøren og vikar virksomheden er beskrevet at
hovedentreprenøren har instruktionspligten af arbejderne, så skal
arbejdsgiveren sikre sig, at hovedentreprenøren leverer de lovpligtige
oplysninger og planlægger arbejdet så arbejderne kan arbejde sikkert.
Til gengæld skal arbejdsgiveren stadig lave en
arbejdsmiljøorganisation i virksomheden. Og her skal ”nærhedsprincippet” gælde.
Det vil sige, at hvis vikar virksomheden har medarbejdere på flere arbejdspladser,
så skal der være en eller flere arbejdsmiljørepræsentanter på hver
arbejdsplads. Det vil være en fordel at lave organisatorisk arbejdsmiljø, hvor
hver team/sjak har deres egen formand og arbejdsmiljørepræsentant. De
byggepladser der beskæftiger flere team/sjak fra samme vikar virksomhed, skal
arbejde sammen om at sikre arbejdsmiljø på denne plads.
Det kan lade sig gøre at formanden for teamet/sjakket
varetager opgaven om arbejdsmiljøet. Men så skal han ”klædes på” til at udføre
denne. Det gøres bedst ved at lade formanden gennemgå kurset ”Toolbox-træning”
som er udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Uddannelsen omfatter 5 træningsdage af ca. 4 timers varighed. Denne uddannelse
er også god for udenlandske arbejdere, så de får et indblik i de dansk forhold.
Lige i disse tider kommer der flere og flere udenlandske
arbejdere til de danske projekter via vikar virksomheder. Og den bedste måde at
bygherrer sikre sig et ordentligt arbejdsmiljø er at der i kontrakterne er
beskrevet hvor ansvaret for arbejdsmiljøet er placeret. Og det er en god ide at
lade arbejdsmiljøet ligge hos bygherren selv eller hos en tredje part.
Arbejdsgiveren kan ikke undslå sig i at lave arbejdsmiljø
som en del af den samlede opgave, at have mennesker ansat i sin virksomhed. Det
er arbejdsgiverens pligt at sikre sine medarbejdere. Især medarbejdere der
kommer fra andre lande hvor kulturforskellen mellem Danmark og arbejderens
hjemland er meget store. Arbejdsgiveren skal sikre at arbejderne bliver godt
indkvarteret, får noget ordentligt mad og mulighed for fritidsbeskæftigelse. Og
sidst men ikke mindst – de udenlandske medarbejdere skal have gode muligheder
for sundhedstjek og mulighed for at komme til læge. Jeg har desværre set for
mange udenlandske medarbejdere dø på byggepladserne uden at det har forbindelse
til udførelse af arbejdet. Her har arbejdsgiveren et meget stort ansvar.