Helbredskontrol for ansatte og Den frie bevægelighed på arbejdsmarkedet
Vi skal tillade, at flere kulturer kommer til landet for at deltage i beskæftigelsesfesten. De store infrastrukturinvesteringer vi har gang i – Metro byggeri – jernbane til Ringsted og Femern tunnel, tiltrækker mange udenlandske arbejdere til landet. Men hvordan sikre vi at alle medarbejdere tilbydes en sikker og sund arbejdsplads?
Sundhed på arbejdspladsen
Samtidig (under-)byder entreprenører opgaver for bare at komme ind på markedet. Og ikke alle har til hensigt, at sikre deres ansatte iht. - Occupational Safety and Health Recommendation, R164 - afsnit IV - (g) at træffe alle med rimelighed gennemførlige forholdsregler med henblik på at fjerne overdreven fysisk og mental træthed.
Skal vi indføre krav om helbredsattester for arbejdere der kommer fra dele af Europa som ikke har den samme sundhedskulturer som vi har i Danmark? Er det at diskriminere?
Helbredsattester anvendes hyppigt i andre Europæiske lande. Og hvorfor mon? Afskaffelsen af bedriftssundhedstjenesten i 1996 af både de borgerlige og socialdemokratiske regeringer på baggrund af pres fra henholdsvis offentlige og private arbejdsgivere, har gjort, at det er igennem det offentlige sundhedsvæsen, at der skal laves arbejdsrelateret sundhedsattester. Og har det offentlige sundhedsvæsen ressourcer til dette?
Fri bevægelighed – EU-borgere
Arbejdskraftens frie bevægelighed er et grundlæggende princip i EU. Det er fastsat i artikel 45 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og er blevet udviklet gennem den afledte EU-lovgivning og Domstolens retspraksis.
Som EU-borger har du ret til at:
- søge arbejde i et andet EU-land
- arbejde uden arbejdstilladelse
- bo der, mens du arbejder
- opholde dig der – også når dit ansættelsesforhold ophører
- blive behandlet på lige fod med landets egne borgere med hensyn til adgang til arbejde, arbejdsvilkår og alle andre sociale ydelser og skattefordele
Hvem kan færdes frit?
Jobsøgende, dvs. EU-borgere, der flytter til et andet EU-land for at lede efter arbejde, på visse betingelser
- EU-borgere, der arbejder i et andet EU-land
- EU-borgere, der vender tilbage til deres hjemland efter at have arbejdet i udlandet
- Familiemedlemmer til ovenstående
Det er derfor muligt at der kommer mange forskellige kulturer (sprog) til vores, især store arbejdspladser.
Ansættelsesundersøgelser
I Danmark er der ikke ”generelle” krav til helbredsundersøgelser. Dog er der for visser grupper krav, hvis de skal have specifikke certifikater, f.eks. kranfører mv. Se liste i bilag.
Arbejdernes helbred og livskondition, når de kommer fra mere fattige lande, kan være ringere tilstand, end den vi ser i det Skandinaviske og Nordeuropæiske område. Og de er ikke vant til den sundhedskultur som vi har her i landet.
Derfor kan sundhed og lægetjek, med fordel, være et kontraktkrav, når man projektere store bygningskonstruktioner. Evt. burde man i sidste ende lovgive om dette.
Arbejdsgiveren må ifølge loven om helbredsundersøgelser (Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet - LOV nr. 286 af 24/04/1996) ikke spørge generelt til en arbejders helbred. Der er dog områder hvor arbejdsgiveren har ret eller pligt til at inddrage helbredsoplysninger ved ansættelsen, når formålet er:
- Hensyn til tal arbejderen selv (f.eks. allergi)
- Vurdering af evnen til at udføre arbejdet på forsvarligt vis (f.eks. transportsektoren)
- Hensyn til forbrugeres eller andres sikkerhed og sundhed (f.eks. levnedsmiddelsektoren)
Erfaringer:
Erfaringer fra vores store projekter i Danmark viser, at der kommer flere og flere arbejdere, hvis helbredskondition der kan stilles spørgsmål ved. Samtidig er det et problem, for bygherre, at sikre, at arbejderne har tilfredse boligforhold og får den korrekte kost og motion. Alt sammen elementer der sikre en helbredsmæssig stabil medarbejder. Fagforeningerne i Danmark har igennem den senere tid afsløret forhold ved Metrobyggeriet og deres underleverandører, der viser at ansatte har meget dårlige leveforhold. Men det stopper ikke her. Andre projekter kan godt indstille sig på, at det bliver være i fremtiden.
Og når arbejdernes helbredskondition er dårlige, vil der være 2 vigtige faktorer der viser sig på arbejdspladsen:
- Større risiko for arbejdsulykker, på baggrund af arbejdernes fysiske helbredskondition samt
- Større risiko for sygdomme, som arbejderne har ”medbragt” fra tidligere ansættelse og fra deres almindelige helbredsfysik (kultur – alder – tidligere sygdomme osv.)
Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013 over anmeldte arbejdsulykker omfatter arbejdsulykker, der er registreret i perioden 2008-2013 viser at ca. 10 % af tilskadekomster er af udenlandsk herkomst.
|
Statsborger i: |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
|
Danmark |
38943 |
40560 |
38804 |
38110 |
37812 |
|
Andre EU lande |
1451 |
1342 |
1431 |
1469 |
1452 |
|
Lande uden for EU |
1528 |
1499 |
1439 |
1437 |
1418 |
|
Uoplyst statsborgerskab |
598 |
931 |
850 |
699 |
680 |
|
Samlet ikke danske |
3577 |
3772 |
3723 |
3605 |
3550 |
I 2012 arbejdede der 117.970 udenlandske arbejdere i Danmark. Tallene er fra Beskæftigelsesministeriets statistik og offentliggjort i Politiken 4. marts 2013. Total var der beskæftiget 2.790.000 i Danmark i 2013.
Det svare til at ca. 4,2 % af arbejdsstyrken var udenlandsk arbejdskraft.
Jeg tror på, at med den frie bevægelighed og de store projekter vi har i Danmark, at tallet vil stige voldsomt.
Konklusion:
Konklusionen må være, at udenlandsk arbejdskraft kommer dobbelt så meget til skade end danske arbejdere.
Derfor kan jeg kun anbefale, at bygherrer, offentlige som private, indfører et almen helbredskontrol af de ansatte. Selvfølgelig med hensyn til den ansattes helbred med hensyn på at forebygge ulykker. Og at lovgivningen herfor skal følges. Derfor skal svaret til arbejdsgiveren altid være: egnet eller ikke egnet.
Entreprenøren skal etablere, implementere og udarbejde en politik for helbredet.
Politikken og dens indhold skal diskuteres i samarbejde med entreprenørens sikkerhedsorganisation og med Bygherren.
Indholdet i politikken kan for eksempel være rådgivning i daglig motion, sund kost, ordentlig søvn, rygestop mv.
Entreprenøren skal have speciel fokus på arbejdsstyrkens midlertidige opholdsområde. Sundhedstiltag i dette område kan for eksempel være underholdnings aktiviteter, kultur, team Building osv. Sundhedstiltag skal inkludere anvisninger til ordentlig søvn.
Registrering af sygdomstilfælde:
Alle tilfælde med sygdomstilfælde på vores byggepladser bliver ikke registreret, da det kun er arbejdsulykker der i henhold til lovgivningen skal registreres.
Erfaringer:
Jeg har på nuværende kendskab til mindst 60 udrykninger til byggepladser der kan eller skal relateres til sygdomsforløb. Og af disse kan jeg med sikkerhed sige, at 40 til 50 udrykninger kunne være undgået, hvis arbejdsstyrken havde haft mulighed for at komme til lægen – i arbejdstiden og uden at blive trukket i lønnen (den danske model).
1. cases er en medarbejder, hvis arbejde bestod i at binde jern, på vej til pause, falder om med hjertestop. Kollegaer yder førstehjælp med blandt andet hjertestarter på stedet og læge og ambulance overtager kort tid efter.
Medarbejderens tilstand kunne have været forudsagt, hvis der for særligt farligt arbejde (kravle ind i det store net af jernarmering) havde været krav om lægeundersøgelse – med hjertekardiogram. Medarbejderen kunne i det tilfælde have været sat til anden arbejde.
2. + 3. cases er 2 uafhængige medarbejdere der falder om.
2. cases falder medarbejderen om og er bevidstløs, og bliver reddet af redningstjenesten. Læge og ambulance kører medarbejderen til Rigshospitalet.
3. cases er en medarbejder der falder om med kramper lige uden for portvagten. Da ambulancen ankommer, har medarbejderen hjertestop. Læge og ambulance kører medarbejderen til Frederiksberg Hospital, hvorfra han bliver overflyttet til Rigshospitalet.
Begge medarbejdere får diagnosticeret en svulst i hjernen.
Begge medarbejdere har højst sandsynligt haft meget ondt i hovedet, i tiden op til deres sygdomsudbrud. Hvis der havde været mulighed for at kunne komme til lægen, og få undersøgt deres symptomer, kunne deres sygeforhold været meget forbedret.
Arbejdsskader:
Som jeg beskriver i ovenstående, så har udenlandske medarbejdere tildens til 2 gange flere arbejdsulykker end danske medarbejdere.
Derfor er det naturligt, vi fremover bør tage disse aspekter med ind i vores vurderinger af arbejdsmiljøet hos entreprenørerne.
Det er også bekrevet, at forhold som socialt og kulturel aktivitet i mellem arbejdsperioder er medvirkende til, at nedsætte antallet af arbejdsulykker.
Konklusion:
Jeg vil anbefale, at Arbejdstilsynet ansætter en eller flere person til at varetage opgaven med at kontrollere at bygherrer overholder lovgivningen om sundhed på byggepladser.
De opgaver der skal fokuseres på er:
- er der tilknyttet læge eller arbejdsmedicinsk klinik til medarbejderstyrken
- har medarbejderstyrken mulighed for at konsultere læge eller arbejdsmedicinsk klinik i arbejdstiden og uden at blive trukket i løn (den danske model)
- er samtlige medarbejdere orienteret om denne mulighed/ret.
- sikre at entreprenøren laver de lovmæssige helbredsattester, skifteholdsarbejde, kranfører, stilladsarbejder mv.
Bilag:
Lovgivning for helbredsattester af arbejdstagere:
Relateret artikler:
