Arbejdsgiveransvar i forbindelse med arbejdsmiljø

Hvem har ansvaret i forbindelse med arbejdsmiljøet på en arbejdsplads I de fleste bekendtgørelser fra Arbejdstilsynet, er der beskrevet at Bygherrer og Arbejdsgiver har ansvaret for arbejdsmiljø på byggepladser. Men i virkeligheden er den en Hovedentreprenør der udfører opgaven for bygherreren og indlejre mandskab fra vikar virksomheder. Ved indlejring af mandskab har Hovedentreprenøren instruktionspligten overfor arbejderne. Er det her at arbejdsgiveren ikke har ansvaret for den enkelte medarbejder?

Der er ingen tvivl om, at enhver medarbejder har krav på et sikkert og sundt arbejde. Det er intentionen med Arbejdsmiljøloven.

Den store diskussion kommer med, at Hovedentreprenøren vil have den fulde kontrol over de indlejret arbejdere der er på projektet. På den måde, kan hovedentreprenøren få udført opgaven som han vil.

 

Men konflikter det ikke med, at arbejdsgiveren – som oftest er et vikarfirma der importere arbejdere fra Østlandene, i henhold til lovgivningen, har ansvaret for arbejderen. Det er set på store byggepladser hvor der er indlejret arbejdere til at udføre opgaver for en hovedentreprenør, får flere anmærkninger fra Arbejdstilsynet om manglende kontrol af arbejdernes udførelse af opgaver.

 

Hovedentreprenøren har af bygherren fået opgaven med arbejdsmiljøet – bygherrer ansvaret – og står derfor med et dilemma, sikkerhed fremfor fremdrift. Og hvis hovedentreprenøren samtidig har instruktionspligten overfor indlejret mandskab, kan der hurtigt opstå kompetencestridigheder. Hovedentreprenøren skal jo sikre sig at opgaven bliver løst til tiden (fremdriften – byggepladsledelsen) og arbejdsmiljøet (sikkerheden – Arbejdsmiljøkoordinatoren).

 

Hovedentreprenøren i Danmark er normalt en stor virksomhed, enten et dansk selskab med byggepladser mange steder eller et internationalt selskab med internationalt islæt, hvor, afhængigt af selskabet hovedsæde er placeret, reglerne der følges er meget internationale.

 

Ved en arbejdsplads i Danmark, så har arbejdsgiveren (vikar virksomheden) stadig ansvaret. Arbejdsgiveren skal sikre sig, at der bliver opbygget en arbejdsmiljøorganisation i virksomheden, sikre sig at arbejderne har leverandørbrugsvejledninger og arbejdspladsbrugsvejledninger og at arbejderne ikke bliver udsat for nogen risiko (planlægning af arbejdet). Hvis der i aftalen mellem hovedentreprenøren og vikar virksomheden er beskrevet at hovedentreprenøren har instruktionspligten af arbejderne, så skal arbejdsgiveren sikre sig, at hovedentreprenøren leverer de lovpligtige oplysninger og planlægger arbejdet så arbejderne kan arbejde sikkert.

 

Til gengæld skal arbejdsgiveren stadig lave en arbejdsmiljøorganisation i virksomheden. Og her skal ”nærhedsprincippet” gælde. Det vil sige, at hvis vikar virksomheden har medarbejdere på flere arbejdspladser, så skal der være en eller flere arbejdsmiljørepræsentanter på hver arbejdsplads. Det vil være en fordel at lave organisatorisk arbejdsmiljø, hvor hver team/sjak har deres egen formand og arbejdsmiljørepræsentant. De byggepladser der beskæftiger flere team/sjak fra samme vikar virksomhed, skal arbejde sammen om at sikre arbejdsmiljø på denne plads.

 

Det kan lade sig gøre at formanden for teamet/sjakket varetager opgaven om arbejdsmiljøet. Men så skal han ”klædes på” til at udføre denne. Det gøres bedst ved at lade formanden gennemgå kurset ”Toolbox-træning” som er udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Uddannelsen omfatter 5 træningsdage af ca. 4 timers varighed. Denne uddannelse er også god for udenlandske arbejdere, så de får et indblik i de dansk forhold.

 

Lige i disse tider kommer der flere og flere udenlandske arbejdere til de danske projekter via vikar virksomheder. Og den bedste måde at bygherrer sikre sig et ordentligt arbejdsmiljø er at der i kontrakterne er beskrevet hvor ansvaret for arbejdsmiljøet er placeret. Og det er en god ide at lade arbejdsmiljøet ligge hos bygherren selv eller hos en tredje part.

 

Arbejdsgiveren kan ikke undslå sig i at lave arbejdsmiljø som en del af den samlede opgave, at have mennesker ansat i sin virksomhed. Det er arbejdsgiverens pligt at sikre sine medarbejdere. Især medarbejdere der kommer fra andre lande hvor kulturforskellen mellem Danmark og arbejderens hjemland er meget store. Arbejdsgiveren skal sikre at arbejderne bliver godt indkvarteret, får noget ordentligt mad og mulighed for fritidsbeskæftigelse. Og sidst men ikke mindst – de udenlandske medarbejdere skal have gode muligheder for sundhedstjek og mulighed for at komme til læge. Jeg har desværre set for mange udenlandske medarbejdere dø på byggepladserne uden at det har forbindelse til udførelse af arbejdet. Her har arbejdsgiveren et meget stort ansvar.

Fremmed_arbejder